Handletanken byg

Handletanken BYG er ønsket om at skabe et fællesskab for SMV’er i byggebranchen, som i disse år arbejder i spændet mellem en dyb traditionsbunden branche og nye klimamål, digitalisering og et marked, der stadig er forholdsvis uopdyrket, når det gælder CO2-reducerede løsninger i dansk byggeri.

BYG er vokset ud af flere års arbejde tæt på det udførende byggeri med afholdelse af vidensmesser, netværksmøder, byggepladser og de samtaler, der opstår, når folk med støv på støvlerne får et sted at mødes.

Vi står på to ben: kommunikationsbureauet Think Next, som platformen udspringer af, og fællesskabet Byg og Bæredygtighed, som vi har bygget op over de seneste tre år. Handletanken BYG samler det hele ét sted og tager næste skridt: fra at mødes og dele viden -til også at handle i fællesskab og skabe forandring.

Her på siden kan du læse mere om vores historie, tankerne bag Handletanken og de værdier, vi står på som organisation. 

Det startede med Think Next

Think Next er et dansk bureau for strategisk kommunikation og digital udvikling – hjemmesider, webshops, B2B-markedsføring, dataintegrationer og events.

Men det, der gør Think Next særligt i denne sammenhæng, er specialiseringen: vi kender byggebranchens sprog og dens købere.

Vi hjælper virksomheder som blandt andet Green Box, Nordisk Fundering, Byg Agent, DanRende og mange flere med at blive set, skabe dialog og lave reelle resultater.

Vi tror på mennesker før systemer. Før vi taler platforme, strategier og slides, taler vi om de folk, det hele handler om. Det er den tilgang, der har ført os hele vejen rundt i branchen – og som er fundamentet under Handletanken BYG.

Du kan besøge Think Next’s hjemmeside her.

.. og det voksede med byg og bæredygtighed

Byg og Bæredygtighed startede som et åbent branchefællesskab for den udførende del af byggeriet – et sted, hvor viden bliver delt i øjenhøjde, og hvor den grønne omstilling bliver til konkrete projekter frem for abstrakt teori. Ikke i stive rammer, men over gratis kaffe og en pølse, hvor producent, entreprenør og håndværker taler sammen på tværs af byggeriets værdikæder.

Det startede egentlig mest med en frustration fra vores side. Vores kunder og vores netværk blev i 2024 ret overraskede over de nye kommende klimakrav til byggeriet. Vi oplevede ikke, at de blev frustreret over selve kravene men mere tvivlen på, hvordan de skulle indsamle dokumentationen korrekt, eller hvordan de i fremtiden skulle vælge de rette materialer – for hvad fandtes der? Hvad var godkendt? Hvad kunne afhjælpe dokumentationsbyrden?

For i en travl hverdag i en branche, hvor mange har hænderne skruet fantastisk godt på, men måske døjer lidt med at bogstaverne hopper lidt mere end normalt – hvad gør man så?

Vores bud blev Byg og Bæredygtighed.

Gennem fællesskabet har vi samlet folk til messer, netværksmøder og webinarer og bygget Værktøjskassen – et digitalt sted med viden, koncepter og materialeinspiration, tilgængeligt døgnet rundt og med mulighed for at få læst op af AI. Alt sammen med ét mål: at gøre bæredygtigt og digitalt byggeri til noget, den udførende rent faktisk kan bruge på pladsen.

Du kan besøge Værktøjskassen her.

Billeder fra Byg og bæredygtigheds messerne 

netværket, vi har bygget til dig

Det, der gør Handletanken BYG stærk, er de mange gode mennesker, vi allerede har omkring os. Over de seneste tre år har vi bygget et netværk på tværs af hele det udførende led:

Vi bidrager fx til Green Innovation Week (GIW) i Herning – et af de største samlingspunkter for byggebranchens fremtid, hvor omkring 1.000. elever fra landets erhvervsskoler og 300–400 virksomheder mødes på tværs af fag for at forme, hvordan vi bygger i morgen.

Vi holder netværksmøder, hvor entreprenører, producenter og grossister mødes om faglige indlæg for at blive klogere på hinanden. Vi kører webinarer og temadage, der oversætter krav som LCA, CO2-grænser og BR25 til noget, man kan handle på. Og vi er i løbende dialog med erhvervsskoler, kommuner, organisationer og beslutningstagere.

Og vi arbejder aktivt for at flytte markedet hen til et sted, hvor danskerne vælger de mange CO2-reducerede løsninger, der kommer på markedet fra både danske og europæiske producenter og danske grossister igennem fælles markedsføringsindsatser. Så kan alle, der en del af Handletanken BYG, kan få mulighed for øge deres tilstedeværelse ude hos slutkunden.

Det er et netværk, der spænder fra den enkelte håndværksmester med fem ansatte til de store producent-entreprenører – og fra byggepladsen til de borde, hvor reglerne bliver lavet.

Derfor handletanken byg

Vi har mødt den samme frustration igen og igen: Branchen er fragmenteret. Kravene bliver lavet langt fra pladsen og lander det forkerte sted. Udbud afgøres på laveste pris, så de bæredygtige valg sjældent kan betale sig. Og det udførende led bliver hørt via bygherrer og rådgivere – sjældent som sin egen stemme.

Handletanken BYG vil være en del af svaret. Vi samler det udførende led ét sted og giver medlemmerne konkrete fordele, viden i øjenhøjde og et netværk, der kan noget – og vi tager deres stemme med derhen, hvor regler og udbudsformer bliver til. For alene er man en lille stemme. Sammen er vi en, man bliver nødt til at lytte til.

Det ældste håndværk er pludselig det nyeste svar. Og det bygger vi bedst sammen.